Det burde være simpelt nok – man handler der, hvor det er billigst. Men virkeligheden er, at selv de mest opmærksomme kan blive forvirrede over, hvilken butik der faktisk giver mest for pengene. Ligesom man sammenligner priser på alt fra biografbilletter til underholdning som NetBet casino Danmark, kræver det mere end bare et hurtigt blik på reklamerne for at finde ud af, hvor pengene rækker længst. Supermarkederne har nemlig fundet på nogle ret snedige måder at få tingene til at se billigere ud, end de egentlig er. I denne artikel giver vi dig nogle tips til hvordan du kan gennemskue butikkerne.

Det gamle trick med priserne

Alle supermarkeder reklamerer med priser på mælk, brød og hakket oksekød. Der er en grund til det – de ved godt, at det er de priser, folk husker og sammenligner. Men her er sagen: mens de konkurrerer hårdt på disse få produkter, kompenserer de ved at skrue priserne op på alt det andet.

Et godt eksempel er rengøringsmidler og personlig pleje. Her kan prisforskellene være helt vanvittige mellem butikker, men det er sjældent noget, folk lægger særligt mærke til. Man er optaget af, at mælken kun koster 10 kroner, mens shampooen stille og roligt koster 20 kroner mere end i den butik ved siden af.

Det bliver endnu mere kompliceret, når butikkerne skifter rundt på, hvilke produkter de bruger som lokkemad. Denne uge er det måske kaffen, der er billig, næste uge er det kødet. Man skal nærmest være markedsanalytiker, for at holde styr på det hele.

Bekvemmelighed koster mere end man tror

Tankstationer og kiosker lever af folks bekvemmelighed og tidsmangel. Der er ikke meget at gøre ved det – når man står der klokken 22 om aftenen og mangler mælk til morgenmaden, så betaler mange prisen. Men forskellen er ofte så stor, at man kunne købe en 2-3 liter mælk for det samme, som en enkelt vare koster på en tankstation.

Netto og Rema har fundet på deres egen variant ved at åbne småbutikker i butikscentrene. De ser billige ud, fordi de hedder det samme som de store butikker, men priserne er systematisk højere. Det står der selvfølgelig ikke nogen steder – man skal lige selv regne det ud.

Online shopping er en helt tredje sag. Det ser billigt ud på skærmen, men så kommer leveringsgebyret, minimumskøbet og alle de småting, man lige pludselig får lyst til at bestille. Mange opdager først, hvor dyrt det blev, når regningen kommer.

Medlemskab der måske ikke gavner

De fleste supermarkeder har efterhånden et eller andet loyalitetsprogram, hvor man får point, rabatter og “eksklusive tilbud”. Men er det egentlig en god handel? Det kommer an på, hvordan man handler – og hvordan butikken bruger informationerne om en.

Nogle gange kan man faktisk få bedre priser som ikke-medlem, fordi butikken bruger de “normale” priser til at lokke nye kunder til. Det er bare svært at finde ud af, fordi man skal sammenligne priser både med og uden medlemskab.

Hvornår man handler betyder mere, end man skulle tro

Priser ændrer sig konstant, og ikke kun på grund af tilbud. Butikkerne har fundet ud af, at de kan justere priserne afhængigt af, hvad konkurrenterne gør, hvad der er på lager, og hvornår på året det er.

Grøntsager er oplagt – jordbær i januar koster en formue, mens de er billige i sommermånederne. Men det samme gør sig gældende for ting som rengøringsmidler, konserves og endda brød.

Nedsat varer er en helt særlig disciplin. Nogle butikker sætter prisen ned klokken 19, andre venter til lige før lukketid. Nogle gør det mandag, andre gør det fredag og nogle gør det slet ikke. Hvis man har tid til at lære systemet, kan man spare en del penge, men det er et fuldtidsjob i sig selv.